Ring var tæt på at blive stationsby

I 1870 fremlagde en ekspertkomite et forslag til linjeføringer af en kommende jernbane mellem Randers og Grenå. Forslaget pegede på to mulige linjeføringer. Den ene linjeføring ville gøre Ring til en stationsby. Ingen af de to anbefalede linjeføringer blev dog til noget. Ejerne af Floes Teglværk og storbønder omkring Ørsted, der drømte om en sidebane fra Allingåbro til Ørsted og Vivild, fik trumfet igennem at linjeføringen skulle gå langs Randers Fjord, forbi Floes Teglværk til Allingåbro. Ingen tvivl om at Rings udvikling havde taget en markant drejning, hvis det lille bysamfund var blevet stationsby.

Velkommen til 
 Ring Bymuseum
Ring har haft egen skole,
mejeri og købmandshandel

Landevejen gennem Ring blev i starten af 1940'erne rette ud og det betød at byens købmands-butik blev revet ned. Som de feste andre små byer, har Ring også haft egen skole og et mejeri.
Den største gård i byen, var Ringgården. Denne gård ved vi en hel del om, da der til egnsarkivet er indleveret mange billeder og en længere beskrivelse.

Indhold:
- Ring som stationsby
- Ringvæverne
- Ringgården
- Købmand Holst
- Ring Skole
- Ring Mejeri
- Ring by på Facebook
- Luftfotos
- Rettelser/tilføjelser

Søg efter mere om Ring her i søgefeltet:

Link til

Ring Bymuseums

Facebook-side

  • Facebook
 
 
Ringvæverne på den gamle skole

Egnstæppe for Fausing-Auning Pastorat

Ring Gl. Skole har i mere end 30 år været tilholdssted for en flere af egnes vævere. I 2005 fik Gunvø Forsingdal den idé, at Ringvæverne skulle væve et egnstæppe. De otte vævere, som gik med på ideen, var Gunvø Forsingdal, Sonja Schultz, Inge Madsen, Tove Taudal, Elisabeth Revsbech, Ingelise Andersen og Gerda Bach.

Efter to og et halvt års arbejde kunne egnstæppet afsløres officielt. Gunvø Forsingdal var tydeligvis rørt, da hun i april 2008 på Dansk Landbrugsmuseum bød velkommen i en stuvende fuld centralhal, hvor det færdige resultat skulle præsenteret.


Sparekassen Kronjylland bevilligede penge til køb af bl.a. materialer. Dansk Landbrugs-museum, som det hed dengang, gav lov til at væverne måtte sidde på museet og væve tæppet. Væven blev bygget på stedet, og i starten sad væverne på en pude på gulvet. Senere fik de en taburet, så en stol og siden en barstol. Til sidst stod væverne op på et podie for at væve det sidste.

Geografisk dækker billedet Fausing-Auning Pastorat, og emnerne blev hentet fra fortid og nutid, som dengang var 2005. Billedet er bygget op omkring de to kirker i sognene og Gl. Estrup. Grænsen for Fausing-Auning Pastorat ses på tæppet som en mørk linje.

Billedet er delt op i de fire årstider og starter med vinter i venstre side nederst, hvor vi har Fausing Kirke, et bindingsværkshus og gadekæret med skøjteløbere. Øverst til venstre ses foråret med gul rapsmark, græssende køer fra den levende kulturarv, en skovtur på Helligbjerget, de blomstrende æbletræer i haven på Gl. Estrup, orangerierne, den landbo-botaniske have og fiskeri ved Allingåen. Midt i billedet har vi sommer med Danmarks Herregårdsmuseum Gammel Estrup, hvor spøgelserne svæver over slottet. Der er smeden ved den gamle smedje fra 1761, Gl. Estrup Møllegård, skinnecykler og AuningStenen fra dengang den hed Springvandsstenen og stod på torvet foran Djurslands Bank.

I højre side har vi efteråret med mejetærsker der høster, spejderhytten i Auning, Auning Kirke, Det gamle Hospital, Tørvekonen og grøntpillefabrikken LYPI (en forkortelse af Lykkegården og Pindstrup), samt mindestenen over Laust Nielsen – Den Kloge Mand i Auning. Indimellem er der masser af fugle, dyr og blomster, som er typiske for egnen, bl.a. ses fiskehejren, natuglen, kernebideren, viben, stære, den butsnudet frø, nældens takvinge, engkabbelejer, natlys og mange flere. Rammen viser de 124 forskellige farver, der er blevet brugt.
 

Fakta:
Trenden: Fisketrend 12/6 med 3 tråde pr. cm
Islæt: Norsk spelsau-uld 8/2 plus hør 16/1
Tæppets mål: 250 x 170 cm

Farver: 68 forskellige farver i uld og 56 forskellige farver i hør
Arbejdstid: ca. 2500 timer i perioden august 2005 til april 2008

Initiativtager og tovholder: Gunvø Forsingdal
Illustrationer: Sonja Schultz
 

 
Ringgaardens historie

På egnsarkivet har vi en enestående skriftligberetning, lydoptagelse og over 50 billeder fra Ringgaarden. 

 
Købmand Edgar Holst i Ring

Som det fremgår af annoncen fra 1919, havde Edgar Holst en købmandsbutik med lidt af hvert. I annoncen står der "Auning", men vi har et postkort med 3 motiver fra Ring. Det ene af motiverne står der "Edgar Holst" på gavlskiltet. 
Denne ejendom lå tæt på Ringgården. Købmandsbutikken blev revet ned i forbindelse med, at vejen blev rettet ud i starten af 1940'erne. En ny købmandsbutik blev bygget i 1942, Århusvej 31.
 

 
Skolebilleder fra Ring Skole
 

Luftfotografier fra Ring

 

Rettelser eller tilføjelser til Ring Bymuseum

Har du rettelser eller tilføjelser til noget af indholdet på Ring Bymuseum, er du velkommen til at kontakte Sønderhald Egnsarkiv.

Udfyld nedenstående og vi vil svare snarest mulig.

 

Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Elmelundsvej 11, Øster Alling, 8963 Auning

CVR: 3292 7998

Bank: Sparekassen Kronjylland
Reg.nr.: 9333 Konto: 3230000912

Sønderhald Egnsarkiv

Elmelundsvej 11, Øster Alling, 8963 Auning

Telefon: 8648 3784

Mail: sonderhaldegnsarkiv@gmail.com

 

Forsiden af www.sonderhaldegnsarkiv.dk

 

                Klik på logoet for at komme til      
                arkivet Facebook-side

  • Facebook Social Icon
Åbningstider på arkivet:
Hver mandag kl. 15-20, dog ikke i juli og december måned samt påske og pinse.

Besøg uden for åbningstiden kan aftales med arkivlederen på telefon 8649 2393