I 1978-82 håndbogen for Sønderhald Kommune, skriver Statens heraldiske konsulent P. Warming følgende om tilblivelsen af kommunevåbnet:
Borgmester G. Kirk Thøgersen har bedt mig skrive nogle linjer om Sønderhald Kommunes våben til den foreliggende håndbog. Det gør jeg gerne, idet jeg har været meget glad for det foregående samarbejde om opgaven og kan være særdeles tilfreds med det resultat, der kom ud af det.
I samarbejdet om opgaven deltog foruden borgmesteren, A. Arendt Nielsen og Mogens Erichsen. Vi holdt et møde i Auning, hvor de pågældende på deres side supplerede den viden, jeg havde skaffet mig om egnens historie m.v., medens jeg på min side orienterede dem om de heraldiske regler m.v., som måtte følges, for at kommunen kunne få et korrekt våben.

Hvad våbenets hovedfigur angår, nåede man hurtigt til enighed, da man var i den heldige situation, at der for Sønderhald Herred forelå et segl med en velegnet figur, et øksehoved, som man kunne benytte i kommune- våbenet. Det pågældende segl, som er gengivet her, er kendt fra 1584, da det blev benyttet ved hyldningen af den senere konge Chr. 4.

Sønderhald Kommune er imidlertid ikke identisk med det gamle Sønderhald Herred, og man fandt det derfor rettest ikke at overtage seglets figurindhold uændret. Den fornødne forskel er opnået ved i kommunens våben at indføje et såkaldt skjoldhoved, dvs. et felt, der udgør den øverste tredjedel af skjoldet, og i dette at indsætte en såkaldt hjortevie, den ene halvdel af en kronhjorts gevir.

Sådanne hjortevier forekommer i naturen i form af såkaldte faldtakker, kastet af fældende hjorte.
Den nævnte hjortevie er valgt som symbol for at kommunen ligger på Djursland, idet det første led i navnet Djursland antages at betyde dyr i betydningen hjorte. Man har lagt vægt på, at hjortevien er en faldtak og således ikke et jagttrofæ, samt på, at øksehovedet hører til en arbejdsøkse og ikke til en stridsøkse. Sønderhald Kommunes våben er således udtryk for naturens gang og for fredeligt arbejde, og ikke for jagt og kamp.

Der måtte derefter tages stilling til, hvilke farver - eller rettere »tinkturer", man skulle vælge til våbenet. I dansk kommunalheraldik opererer man med 4 farver og 2 metaller, der tilsammen kaldes tinkturer. De 4 farver er rød, blå, grøn og sort. De 2 metaller er sølv og guld.
I heraldik gælder den optisk begrundede regel, at man ikke må lægge farve på farve eller metal
på metal. En farvet figur ses nemlig bedre på en baggrund af metal end på en farvet baggrund, ligesom en figur af metal ses bedre på en farvet baggrund end på en baggrund af metal.

Øksehovedet var det naturligt at lade fremtræde i sølv, og det felt, det skulle stå i, måtte derfor have en af de 4 farver, af hvilke man valgte rød, idet denne farve fandtes passende også for hjortevien. Til skjoldhovedet, hvori hjortevien er anbragt, valgte man så sølv, ligesom til øksehovedet, således at man i alt kun har brugt ét metal og én farve, en begrænsning, som giver en rolig og fornem virkning.

Efter at våbenet således var blevet fastlagt, er det blevet rentegnet af kunstneren Claus Achton Friis. Våbenet er blevet vedtaget af kommunalbestyrelsen på dennes møde den 8. december 1976, og det er derefter blevet godkendt af indenrigsministeriet den 2. februar 1977 med følgende beskrivelse: I rødt felt hovedet af en skovøkse af sølv; i et skjoldhoved af sølv en rød hjortevie (af kronhjort).

P. Warming, Cand.jur. Statens heraldiske konsulent