Fra oprettelsen i 1970 til nedlæggelsen i 2006

INDHOLD:
- Hvad var Sønderhald?

- Om Sønderhald Herred

- Kommunevåbenet

- Rådhuset i Auning
- Borgmesterkæden
- Gunner Kirk Thøgersen 1. borgmester
- Evald Nielsen 2. borgmester
- Carl Damgaard 3. borgmester

- Kirsten Wyrtz 4. borgmester

Sønderhald - en kommune i Danmark 1970 til 2006

Gammel Estrup Kommune
I 1966 gik Fausing-Auning Sognekommune og Øster- & Vester Alling Sognekommune frivilligt sammen og dannede Gammel Estrup Kommune.
 

Sønderhald Kommune
Ved kommunalreformen i 1970 blev Sønderhald Kommune dannet ved sammenlægning af Gammel Estrup Kommune og Virring-Essenbæk Sognekommune og Årslev-Hørning Sognekommune.
    Følgende sogne fra det gamle Sønderhald Herred indgik i Sønderhald Kommune: Auning, Essenbæk, Fausing, Hørning, Vester Alling, Virring, Årslev og Øster Alling Sogne.
 

Norddjurs Kommune & Randers Kommune
I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev Sønderhald Kommune delt. Auning, Fausing, Vester Alling og Øster Alling Sogne, altså den tidligere Gammel Estrup Kommune, indgik i Norddjurs Kommune sammen med Grenaa Kommune, Nørre Djurs Kommune og Rougsø Kommune.
    Essenbæk, Hørning, Virring og Årslev sogne blev indlemmet i Randers Kommune sammen med Nørhald Kommune, Purhus Kommune og dele af Langå og Mariager Kommuner.

 

Sønderhald Herred

Et herred er en gammel, administrativ enhed i Danmark. Herredet udgjorde i ældre tid en retskreds, hvor en herredsfoged udgjorde kongens stedlige repræsentant ved herredstinget, der skulle afgøre de retstvister, som ikke lod sig afslutte i de stedlige byting i landsbyerne.

Herredets administrative betydning ophørte med retsplejeloven i 1919. Dog var underretskredsene uden for købstæderne baseret på herredsinddelingen indtil omkring 1960. Opdelingen i provstier var også herredsbaseret, men efter kommunalreformen i 1970 er inddelingen i stedet søgt tilpasset kommuneinddelingen.


Den statistiske og matrikulære anvendelse af herrederne er også ophørt. Herredsopdelingen bruges dog fortsat som afgrænsning i lokalhistorie og i slægtsforskning.


Sønderhald Herred bestod af følgende sogne:
Kristrup, Virring, Essenbæk, Fausing, Auning, Vivild, Vejlby, Gjesing, Nørager, Marie Magdalene, Koed, Øster Alling, Vester Alling, Årslev, Hørning, Hvilsager, Lime, Mygind, Skørring, Krogsbæk, Søby og Skader.

 

Kommunevåbnedet

Hjortetakken er ikke et jagttrofæ, men en faldtak og øksen er ikke til en stridsøkse, men en arbejdsøkse. Kommunevåbenet er således et udtryk for naturens gang og for fredeligt arbejde, og ikke for jagt og kamp.


Sønderhald Kommunevåben blev til i 1976 i et nært samarbejde mellem Statens heraldiske konsulent P. Warming fra Indenrigsministeriet samt kommunaldirektør Mogens Erichsen og skoledirektør A. Arendt Nielsen fra Sønderhald Kommune.

I 1978-82 håndbogen for Sønderhald Kommune, skriver Statens heraldiske konsulent P. Warming følgende om tilblivelsen af kommunevåbnet:
Borgmester G. Kirk Thøgersen har bedt mig skrive nogle linjer om Sønderhald Kommunes våben til den foreliggende håndbog. Det gør jeg gerne, idet jeg har været meget glad for det foregående samarbejde om opgaven og kan være særdeles tilfreds med det resultat, der kom ud af det.
I samarbejdet om opgaven deltog foruden borgmesteren, A. Arendt Nielsen og Mogens Erichsen. Vi holdt et møde i Auning, hvor de pågældende på deres side supplerede den viden, jeg havde skaffet mig om egnens historie m.v., medens jeg på min side orienterede dem om de heraldiske regler m.v., som måtte følges, for at kommunen kunne få et korrekt våben.

Hvad våbenets hovedfigur angår, nåede man hurtigt til enighed, da man var i den heldige situation, at der for Sønderhald Herred forelå et segl med en velegnet figur, et øksehoved, som man kunne benytte i kommune- våbenet. Det pågældende segl, som er gengivet her, er kendt fra 1584, da det blev benyttet ved hyldningen af den senere konge Chr. 4.

Sønderhald Kommune er imidlertid ikke identisk med det gamle Sønderhald Herred, og man fandt det derfor rettest ikke at overtage seglets figurindhold uændret. Den fornødne forskel er opnået ved i kommunens våben at indføje et såkaldt skjoldhoved, dvs. et felt, der udgør den øverste tredjedel af skjoldet, og i dette at indsætte en såkaldt hjortevie, den ene halvdel af en kronhjorts gevir.

Sådanne hjortevier forekommer i naturen i form af såkaldte faldtakker, kastet af fældende hjorte.
Den nævnte hjortevie er valgt som symbol for at kommunen ligger på Djursland, idet det første led i navnet Djursland antages at betyde dyr i betydningen hjorte. Man har lagt vægt på, at hjortevien er en faldtak og således ikke et jagttrofæ, samt på, at øksehovedet hører til en arbejdsøkse og ikke til en stridsøkse. Sønderhald Kommunes våben er således udtryk for naturens gang og for fredeligt arbejde, og ikke for jagt og kamp.


Der måtte derefter tages stilling til, hvilke farver - eller rettere »tinkturer", man skulle vælge til våbenet. I dansk kommunalheraldik opererer man med 4 farver og 2 metaller, der tilsammen kaldes tinkturer. De 4 farver er rød, blå, grøn og sort. De 2 metaller er sølv og guld.
I heraldik gælder den optisk begrundede regel, at man ikke må lægge farve på farve eller metal
på metal. En farvet figur ses nemlig bedre på en baggrund af metal end på en farvet baggrund, ligesom en figur af metal ses bedre på en farvet baggrund end på en baggrund af metal.


Øksehovedet var det naturligt at lade fremtræde i sølv, og det felt, det skulle stå i, måtte derfor have en af de 4 farver, af hvilke man valgte rød, idet denne farve fandtes passende også for hjortevien. Til skjoldhovedet, hvori hjortevien er anbragt, valgte man så sølv, ligesom til øksehovedet, således at man i alt kun har brugt ét metal og én farve, en begrænsning, som giver en rolig og fornem virkning.


Efter at våbenet således var blevet fastlagt, er det blevet rentegnet af kunstneren Claus Achton Friis. Våbenet er blevet vedtaget af kommunalbestyrelsen på dennes møde den 8. december 1976, og det er derefter blevet godkendt af indenrigsministeriet den 2. februar 1977 med følgende beskrivelse: I rødt felt hovedet af en skovøkse af sølv; i et skjoldhoved af sølv en rød hjortevie (af kronhjort).


P. Warming, Cand.jur. Statens heraldiske konsulent

 

Sønderhald Kommunes rådhus

I 1940 købte Fausing-Auning Sognekommune ejendommen Kirkegade 8 i Auning og indrettede den til mødelokale for sognerådet og kæmnerkontor, samt bolig for kæmnerfamilien.
 

Senere blev det kommunekontor, og senere igen kom det til at huse Teknisk forvaltning i Sønderhald Kommune. Huset blev revet ned efter kommunesammenlægningen i 2007.

Der blev tilbygget en længe langs Middelgade og adressen blev nu Middelgade 1.
 

I 1986-87 blev to ejendomme langs Nørregade ombygget til at være en del af rådhuskomplekset. De eksisterer endnu, hvorimod den ældste bygning er revet ned.
 

Kilder: Ejnar Thuesen Johansen i ”Ohning gu’ bejr’et” og Wikipedia

 

Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Elmelundsvej 11, Øster Alling, 8963 Auning

CVR: 3292 7998

Bank: Sparekassen Kronjylland
Reg.nr.: 9333 Konto: 3230000912

Sønderhald Egnsarkiv

Elmelundsvej 11, Øster Alling, 8963 Auning

Telefon: 8648 3784

Mail: sonderhaldegnsarkiv@gmail.com

 

Forsiden af www.sonderhaldegnsarkiv.dk

 

                Klik på logoet for at komme til      
                arkivet Facebook-side

  • Facebook Social Icon
Åbningstider på arkivet:
Hver mandag kl. 15-20, dog ikke i juli og december måned samt påske og pinse.

Besøg uden for åbningstiden kan aftales med arkivlederen på telefon 8649 2393