Sønderhald Egnsarkiv
Velkommen til
Liltved Bymuseum
Liltved har været tæt forbundet med Gl. Estrup
I over 500 år har landevejen mellem Randers og Grenå gået igennem Liltved. De færreste rejsende har gjort stop i Liltved, da det nok var mere naturligt at gøre hold ved åstedet over Allingå tæt på Gammel Estrup Mølle.
Omkring 1850 bestod Liltved af 7-8 gårde og enkelte huse bl.a. skolen og smedjen. Gårdene var ejet af greven på Gammel Estrup og drevet af fæstebønder, som også måtte udføre hoveri - altså arbejde vederlagsfrit for greven. I 1846 fik fæstebønderne i Auning mulighed for at købe sig fri for hoveri ved at betale 18 rigsdaler pr. gård. Formodentlig har fæstebønderne i Liltved fået samme mulighed.
I 1851 kommer der en lov, som lader at Gammel Estrup sælge bøndergårde fra. Om der er bønder i Liltved, som benytter sig af denne mulighed, ved vi ikke.
I 1926 dør greven Christen Scheel, og hele godset sælges til Fr. Legarth, som på det tidspunkt var forpagter på avlsgården og nok den kendteste ejendomsspekulant på Djursland. Hele godset køber Legarth for 973.000 kr. Kort tid efter begynder han at sælge ud af godset. Slottet og skovene sælges til grevens svigersøn godsejer Uttenthal på Løvenholm og fæstegårdene i bl.a. Liltved bliver solgt til forpagterne.
Søg efter mere om Liltved her i søgefeltet:
Liltved var børnerig i 1950'erne
I 1950’erne kunne Liltved med sine 17 husstande mønstre mere end 30 børn, når man talte børnene fra Lundby med. De gik alle i ”Den nye Skole”, som byens skole fra 1901 blev kaldt. Eleverne blev undervist af én lærer, de mindre elever om formiddagen og de større elever om eftermiddagen.
Liltved er lidt af en historisk skoleby. Hvis man placerer sig det rette sted i byen, kan man lige netop se de tre huse, som har fungeret som skoler. Den ældste skole er fra 1778 og formodentlig bygget af greven på Gl. Estrup. Kongen pålagde nemlig allerede i 1739 grever og herremænd, at bygge almueskoler og betale skolemesteren løn.
Liltveds første skole kan stadig ses Liltvedvej 27. Bygget 1778.
Liltved anden skole ligger Liltvedvej 34. Bygget 1870.
31 år efter, i 1901 blev den sidste skole bygget, Liltvedvej 39.
Denne blev nedlagt i 1960 og eleverne flyttet til Auning Skole.
En af landsbyskolens elever var Anton Tetsche, der var med på det sidste hold elever inden skolen lukkede ned i 1960. Anton Tetsche fortalte om sin skoletid for en fuld sal på Kulturperronen i Auning i marts 2019.
Anton Tetsche fortæller: - Skolen var nærmeste nabo til mit barndomshjem. Skolen havde skiffertag og fint toilet, og læreren gik i pænt tøj til daglig. Og tænke sig, lærer Skårup gik nogle gange en tur med sin kone under armen om eftermiddagen, når skoledagen var slut!
Jeg husker, at lussingerne sad løse dengang. Både i skole og hjemme. Der skulle ikke meget til før der faldt kontant afregning. Det var en helt naturlig måde at opdage på og ikke noget der blev talt så meget om. Det skete bare.
Et andet kendetegn fra dengang, var at vi børn ikke blev taget med på råd eller spurgt om hvad vi ville. Ikke engang, da jeg skulle ud og tjene efter syv års skolegang. Aftalen med en gårdmand blev ordnet mellem ham og mine forældre uden jeg var til stede. I dag, skal selv små børn, tage stilling et hav af spørgsmål fra forældrenes side, inden et almindeligt måltid kan indtages.
Anton Tetsche fortæller om skolen til Lokalavisen i januar 2019. Klik på FDF'en!
Hvem har en stor sten liggende i have?
Tidligere landbetjent Søren Dyrskjøt kan ikke rigtig slippe en gammel sag om tyveriet af et historisk stenbord med et kongemonogram fra 1840. Så Dyrskjøt er stadig interesseret i oplysninger, der kan finde frem til det manglende stenbord.
Sagen startede i 1986 med en opringning til Dyrskjøt om et lidt specielt tyveri. Anmelderen havde nemlig observeret, at stenbordet i skoven overfor Gl. Estrup slot var væk og kun stensoklen stod tilbage. Hvornår stenbordet var fjernet, stod lidt uklart. Daværende skovrider Johan Due mente, at stenbordet måske allerede var blevet fjernet i starten af 1970’erne. Det historiske stenborde er stadig – her i 2018 – ikke dukket op.
Pladsen hvor stenbordet har stået, har tidligere været et yndet udflugtsmål - et sted, hvor unge piger og karle fra omegnen samledes om foråret og sommeren. I barken på de store bøgetræer på pladsen, kan man stadig se kærligheds-erklæringer, årstal og forbogstaver som ”DL 1927” ridset ind i barken.
I dag er der ikke mange der kender stedet, som ligger på et 60 meter højt bakkedrag. Det er nok mest skovens folk og jægere, der kommer forbi den højtliggende plads. Måske uden at kende stedets historie og historie om stenbordet.
Folk, som kan huske stenbordet, vurdere at det måler ca. 1 x 2 meter og af en halv snes tommers tykkelse. Vægten må derfor være flere tons. Ikke sådan lige at tage med sig selvom bordpladen mangler det ene hjørne.
Det mest spændende ved stenbordet er, at der i bordpladen er indhugget Frederik den VII’s monogram samt initialerne GCS, der antages at stå for Grev Christian Scheel. Under monogrammet og initialerne stå årstallet 1840.
Tilbage i 1970’erne undersøgt amatørarkæolog Marius Saaby lidt om historien og fandt frem til, at kronprins Frederik den VII netop i 1840 besøgte Gl. Estrup Skov for at foretage arkæologiske udgravninger. Muligvis på det sted, hvor stenbordet har stået. Frederik den VII blev først konge i 1848. I 1840 hed greven på Gl. Estrup faktisk Grev Christen Scheel. Så initialerne GCS passer fint.
Tidligere museumsdirektør på herregårdsmuseet, Andreas Bjerre, gættede på to muligheder: Enten var stenens inskription lavet i 1848 i forbindelse med kronprinsens overtagelse af tronen. Eller også er den lavet i 1862, da kong Frederik den VII sammen med grevinde Danner gæstede Gl. Estrup igen.
Bordpladen skulle meget gerne på plads igen. Derfor opfordrer Søren Dyrskjøt folk til at kigge efter en stor flad firkantet sten, hvor det ene hjørne mangler eller ligger løst. Den skulle også gerne have en inskription, men inskriptionen kan være meget utydelig, da den formodentlig ikke er malet op som på det foto, vi har af inskriptionen fra 1970’erne.
Har man oplysninger om bordpladen, er man meget velkommen til at kontakte Søren Dyrskjøt på 2362 6000.
Rettelser eller tilføjelser til Liltved Bymuseum
Har du rettelser eller tilføjelser til noget af indholdet på Liltved Bymuseum, er du velkommen til at kontakte Sønderhald Egnsarkiv.
Udfyld nedenstående og vi vil svare snarest mulig.