Sønderhald Egnsarkiv
Velkommen til
Floes Bymuseum
Indhold:
- Teglværkets historie
- Floes Skov
- Floes holdeplads
- Floes Skole
- Udskibningssted
- Købmanden i Floes
- Rettelser og tilføjelser
- Floes Frysebox
Idrætsstævner, udskibningssted, teglværk og holdeplads
Hvis man siger disse fire ord: idrætsstævner, udskibningssted, teglværk og holdeplads, vil mange straks tænke på Floes. I dag et mindre bysamfund, men dengang der var gang i Floes Teglværk, jernbanedriften betydelig og udskibningspladsen var intakt, var Floes et særdeles driftigt område. Og igennem mange årtier vidste alle idrætsfolk på egnet hvor Floes Skov lå. Her deltag man nemlig i de store årlige idrætsstævner.
Søg efter mere om Floes her i søgefeltet:
Her er historien om Floes Teglværk
Floes Teglværk startede i 1858, altså 18 år før jernbanen kom i 1876. Fra 1858 til 1920 har Floes Teglværk haft en temmelig imponerende produktion af brændte mursten. Tusindvis af huse er bygget med sten fra Floes. En stor del er tydeligt stemplet med FLOES TEGLVÆRK, og disse mursten er bl.a. anvendt i Københavnske huse. Med deres stempel er murstenene let genkendelige, når huse er blevet renoveret eller nedrevet.
Nedenstående dokument indholdet alt hvad vi pt. ved om teglværket ...
Filmen her er et et lille pluk fra de 47 minutters råfilm, som kan ses på Sønderhald Egnsarkiv.
Filmen er ved hjælp fra Niels Bundgaard, Rebild Spillemandsmuseum og Museum Østjylland kommet frem i lyset igen.
Floes Skov med sport og fest
I 1930 lod Martin Staack en plads i skoven rydde, hvorpå der blev indrettet et stort sports-stadion.
Her holdt Randers Amts Skytte - Gymnastik og Idrætsforeninger mange store idrætsstævner. I dag er der ikke mange spor efter den store sports- og festplads i Floes Skov. Der er stort set kun lidt fundament, en pavillon ved Allingåbro Idrætshal, en film og nogle billeder fra disse stævner og fester tilbage.
Her vises nogle af de mange billeder. Alle farvefotos herunder er taget af Jens Blicher Hansen. Hold musen hen over billedet for at se billedteksten.
Virring Skole var også med til festligheder
Klassebillede fra Virring Skole 1944. Det er Jørgen Graabæk der står midt i billedet.
I egnsarkivets årsskrift fra 2009 fortæller Jørgen Graabæk udførligt om Virring Skoles historie. Her har Jørgen Graabæk også en fin beskrivelse af Virring Skoles deltagelse i festlighederne i Floes Skov:
Lærerne på Virring Skole gjorde meget ud af at fortælle om børnefesterne i Floes Skov. Disse blev afholdt hver sommer dels på den anlagte sportsplads i Floes Skov og dels i den vinkelbyggede flot rødmalede træpavillon. Den foregik eftermiddag og aften. Børn og voksne mødte feststemte og forventningsfulde i deres flotteste sommertøj og i nykridtede sommersko. Madkurven var pakket med sodavand og madpakke til aftensmaden. Is og slik købte man i ishuset ved siden af pavillonen.
Den 7. juli 1943 var der børnefest, selv om der var tordenbyger. Der blev holdt velkomsttale, der var tryllekunstneroptræden kl. 16 og om aftenen dans til kl. 22. 1 1944 blev børnefesten afholdt 28. juni i frisk blæst under skiftende skydække, men med overvejende sol. Velkomsttalen drejede sig om flaget, og der var underholdning af artister fra Maxim i Randers samt igen dans til kl. 22.
Den 4. juli 1946 holdtes festen i ualmindelig smukt vejr. Man havde fornyet programmet og indlagt idrætsøvelser og konkurrencer. En Virring-pige vandt 100 m løb på 14,6 sekunder, og Virring Skole blev nr. 2 i den samlede konkurrence. Der var det år dans til kl. 21,30.
Sidste Floes-fest afholdtes den 4. juli 1947 igen i ualmindelig smukt vejr. I velkomsttalen var der beklagelse over, at festen nu afholdtes for sidste gang, fordi faciliteterne stod over for at blive flyttet til Allingåbro. Igen det år klarede skolen sig pænt. En Virring-pige vandt stafetløb, og Virring Skole fik tre førstepræmier: Pigehåndbold, 100 m løb og stafet. Man nåede i alt at få 13 nåle og 2 anden præmier.
Floes Holdeplads
Da der normalt ikke var mange rejsende til Floes, blev det kun til en holdeplads. De fleste, som arbejdede på teglværket, var sæsonarbejderne og boede under kasernelignende forhold på teglværket.
Holdepladsen blev mest brugt til at varetransport. Når toget kom fra Randers, blev nogle vogne med brændsel koblet af, og toget fortsatte mod Grenå. Når toget kørte mod Strømmen Station, blev togvogne med teglsten koblet på ved Floes Holdeplads.
Holdepladsen blev også brugt at skolerne i Randers, når eleverne skulle på tur til Flos Skov. Og under de store sportsstævner kom rigtig mange deltagere og publikum med toget til Floes Skov.
Det ligner en stationsbygning, men det er det ikke. Villaen er bygget til direktør Marcussen, Floes Teglværk. Den har også været brugt som adminstrationsbygningen til Floes Teglværk. Den lille tilbygning til v. fungerede som ventesal og billetsalg.
Her et af de sidste tog på vej med Randers. I en lang årrække, efter togtrafikken var helt stoppet, kunne man køre på skinnecykler fra Allingåbro til Floes og videre ind mod Randers.
Ledvogterhuset, der ligge tæt på holdepladsen og vejen ud til landingspladsen, har huset en hel lille familie
Ved holdepladsen blev der bygget et læskur og opsat nogle bænke.
Den private skole i Floes 1882-1905
I begyndelsen af 1880’erne startede Floes Skole som en lille friskole med 3 børn i en stue hos gårdejer Mads Provst i Floes by. I 1882 bevilger Virring-Essenbæk Sogneråd 1 kr. pr. barn til skolen i Floes. Den første lærer var Johan Egebjerg, der senere blev lærer ved Drammelstrup Skole.
I 1887 brænder Mads Provst’s gård (matr.7a, Grundvej 14) og dermed også skolestuen. I januar 1889 bevilger Virring-Essenbæk Sogneråd et årligt tilskud på 550 kr. i de næste 15 år, hvis ”beboerne i Floes selv lader opføre en ny forsvarlig skolebygning og afholder alle udgifter til lærerens lønning med videre”.
Den nye private skolebygning blev opført på Grundvej 1 - formodentlig i 1889 - og kom til at hedde Skoleminde. Skoleminde blev i 1890 anvendt til et møde afholdt af Virring Foredragsforening om Henry Georges skattereform.
Sønderhald Egnsarkiv har kendskab til en Skoleprotokol for Floes Skole fra 1896 til 1905.
Og en Indskrivnings- og eksamensprotokol for Floes Skole fra 1900. Da Floes Skole nedlægges som privat skole i 1905 og eleverne flyttes til den kommunale skole i Hannebjerg, anvendes denne protokol frem til 1953 på Hannebjerg Skole.
Hannebjerg Skole, Hannebjergvej 29, blev opført 1905 af tømrermester Jensen, Hornslet, der samtidig byggede en lignende skole i Uggelhuse. Overbygningen på Hannebjerg Skole blev i 1958 flyttet til Assentoftskolen. Hannebjerg Skole fungerede herefter som forskole.
Floes Skole var helt frem til 1904 en privatskole. Skolen var dog støttet økonomisk af Virring-Essenbæk Sogneråd. Derved undgik sognerådet selv at etablere en skole i Floes.
Billeder af "Skoleminde"
Floes Udskibningssted
På de ældste kort kan man se, at der har været gravet en kanal ind mod teglværksgrunden. Kanalen blev senere afløst af en havnemole ud i Grund Fjord. For at lette transporten ud på havnemolen til udskibnings-stedet, har der været anlagt en vej og skinner til hestetrukne vogne fra teglværket helt ud til prammene. I dag er havnemolen stort set skyllet væk og der er ikke meget tilbage af kanalen.
At læsse og losse de fladbundede pramme, som gik under navnet kåg eller kaag, kunne tage et par dage. Prammene var ca. 30 meter lange og kunne laste op til 10.000 mursten – nok til et helt hus. Når prammen forlod Grund Fjord og skulle ind i Randers Fjord, måtte man vente på at tidevandet skiftede og derved også strømforholdene, og at det samtidig var lyst nok til at navigere forsvarligt.
Der er ikke meget tilbage af det gamle udskibningssted tilbage. Kanalen kan lige anes.
Sønderhald Egnsarkiv har en større samling af Gunner Vestergaards billeder.
Heriblandt dette foto fra købmanden i Floes.
Købsforretningen i Floes
I folketællingslisterne fra både 1916 og 1925 nævnes en detaillist-familie fra Floes, nemlig detaillist Niels Møller Kristensen (født 1869) og hustru Kirstine Kristensen (født 1879) samt deres børn Else (født 1902) og Kristen (født 1904 - blev bankkasserer i Allingbro). Butikken har formodentlig haft samme placering, som kendes helt frem til dens lukning, Grundvej 17. Else har været aktiv i butikken og har med tiden overtaget driften af den.
Folketællingslisten fra 1940 omtaler købmand og husmand i Floes, Søren Albertsen, født 1881 i Volstrup, Vendsyssel, og hustru Kathrine Ane Albertsen, født 1884 i Grynnerup, Salling. Om dette købmandspar er der ikke fundet nærmere dokumentation, hverken om hvor eller hvor længe de drev købmandsbutikken.
Samme folketælling (fra 1940) fortæller også om mejerist og cigarforretningsindehaver Laurits Mathias Gjedsted (født i Harridslev 1902) og hustru Gudrun Agnete Gjedsted (født i Kolind 1904) bosat på adressen Grundvej 9. Mundtlig beretning om virksomheden giver indtryk af, at der næsten har været tale om en "altmulig-virksomhed", hvor der var brødudsalg, alm. købmandsvirksomhed og cykelforretning m.v. - Samme mundtlige efterretning meddeler at virksomheden er startet omkring 1927; men der er ingen dokumentation herom, ligesom det heller ikke er dokumenteret, hvornår virksomheden ophører.
Ej heller om næste Floes-købmandsfamilie foreligger skriftlig dokumentation; men familien består af følgende, og de anførte data stammer fra folketællingslisten 1940: Sofus Nicolai Axelsen, født 1900. Markusine Kristine Axelsen, født 1904. Og døtrene Margit (født 1928), Anny, (født 1936) og Kirsten, (født 1938).
Familien drev et statshusmandsbrug i Virring frem til årene før 1950, hvor man ændrede bopæl til Floes. Herfra tilbød Sofus sin arbejdskraft til andre uden for hjemmet, medens Markusine effektivt drev købmandshandelen frem til dens nedlæggelse omkring 1960.
Købmandsforretning Grundvej 17 i Floes med Else Møller bag disken
Floes Udskibningssted
På de ældste kort kan man se, at der har været gravet en kanal ind mod teglværksgrunden. Kanalen blev senere afløst af en havnemole ud i Grund Fjord. For at lette transporten ud på havnemolen til udskibnings-stedet, har der været anlagt en vej og skinner til hestetrukne vogne fra teglværket helt ud til prammene. I dag er havnemolen stort set skyllet væk og der er ikke meget tilbage af kanalen.
At læsse og losse de fladbundede pramme, som gik under navnet kåg eller kaag, kunne tage et par dage. Prammene var ca. 30 meter lange og kunne laste op til 10.000 mursten – nok til et helt hus. Når prammen forlod Grund Fjord og skulle ind i Randers Fjord, måtte man vente på at tidevandet skiftede og derved også strømforholdene, og at det samtidig var lyst nok til at navigere forsvarligt.
Der er ikke meget tilbage af det gamle udskibningssted tilbage. Kanalen kan lige anes.
Om Floes Frysebox
Rettelser eller tilføjelser til Floes Bymuseum
Har du rettelser eller tilføjelser til noget af indholdet på Floes Bymuseum, er du velkommen til at kontakte Sønderhald Egnsarkiv.
Udfyld nedenstående og vi vil svare snarest mulig.