Sønderhald Egnsarkiv
Velkommen til
Fløjstrup Bymuseum
Fløjstrup er en perle med en spændende historie
Bynavnet Fløjstrup betyder Fløjs gård (eller by). Fløj er formodentlig den mand som i vikingetiden (800-1050) etableret denne udflytterby. Bosættelsen i Fløjstrup Bakker kan føres tilbage til bronzealderen (1700-501 f. Kr.)
Fløjstrup har omkring 70 indbyggere med de tilhørende bebyggelser Fløjstrup Kær og Fløjstrup Mark. Byen ligger på sydsiden af Fløjstrup Bakker tæt op ad Allingåen. Fløjstrup ligger i Hørning Sogn på nær nogle få enklaver der hører til Virring Sogn, fordi disse områder oprindeligt tilhørte gården Kirkegaard, som lå i Virring Sogn.
Fra 1970 til 2006 hørte byen til Sønderhald Kommune. Efter delingen af Sønderhald Kommune i 2006 kom Fløjstrup til at ligge som Randers Kommunes yderste punkt mod sydøst tæt på både Norddjurs Kommune.
Landsbyens indeklemte placering mellem bakker og å medførte, at der efter udskiftningen i forbindelse med landboreformerne fandt en kraftigt udflytning sted, så der i dag bor lige så mange indbyggere i de udflyttede områder, Fløjstrup Kær mod nord og Fløjstrup Mark mod vest, som i selve landsbyen. For at komme til Vester Alling skal man over Ny Rævebro. Den gamle Rævebro ligger ved Rævebrohus 700 meter mod øst.
Fløjstrups er kendt for at have en togvogn som forsamlingshus. Trods der aldrig har været antydningen af togskinner gennem byen, valgte de kreative indbyggere denne billige og alternative løsning til et forsamlingshus.
Søg efter mere om Fløjstrup her i søgefeltet:
Udgravningen i bakkerne 2009
Fløjstrup Bakker med Møllehøj, Katbakke og Brattingsborg
Fløjstrup Bakker, eller Fløjstrup Plantage, ligge nord for byen. Bakkernes højeste punkter er Møllehøj, 61 m. Katbakke, 51 m og Brattingsborg, 54 m. Ifølge sagnet skal der have stået en borg med navnet Brattingsborg på dette sted.
På Møllehøj ligger en fredet rundhøj fra bronzealderen (1700-501 f. Kr.).
Nationalmuseet var i 1891 og i 1988 på stedet og beskrev den fredede rundhøj udførligt: ”Det indre helt bortgravet og fremtræder nu som et ca. 5 x 4 m. stort krater, der med stor sandsynlighed har borttaget centralgraven. De urørte dele af højen kan indeholde adskillige sekundærgrave og andre arkæologiske vidnesbyrd. Ligger i lille urørt del af ældre fyrreplantning, mens den omgivende nåleskov er helt nytilplantet. Det synes således, som om højen og dens omgivelser respekteres som fredede. Bør tinglyses - trods alt. Ikke fotograferet p.g.a. manglende oversigtsmulighed. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat”
Ved Katbakke ligger en fredet rundhøj fra bronzealderen (1700-501 f. Kr.).
Nationalmuseet var i 1891 og i 1988 på stedet og beskrev den fredede rundhøj udførligt: ”Høj, noget uregelmæssig af grundplan - nærmest D-formet, med den lige side (i NØ) muligvis formet ved gammel afgravning. Beliggende på det højeste punkt af Katbakke. Kørsel med skovbrugsmaskine har ikke beskadiget højen (endnu). Overfladen ujævn efter gamle rævegrave. I SV går højsiden over i bakkeskråning. Bevoksning: 1988: Løvtræer og Nålekrat/-træer”
I 2011 var Moesgård Museum forbi: ”Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Mod vest/SV en stejl skrænt. Gammel sænkning i toppen. Bevokset med krat, bregner og lidt træer”.
Ved Møllehøj, har Randersegnens Amatørarkæologer siden slutningen af 1990'erne udgravet på en boplads fra jernalderen. Her har der ligget flere bebyggelser i en periode på 250 år, fra 150 fvt. til 100 evt., dvs. den sidste del af førromersk jernalder og den ældste del af romersk jernalder. Bebyggelserne er specielle ved, at man i flere omgange har bygget ovenpå resterne af tidligere huse. Ved udgravningerne her har man også fundet rester af boplads helt tilbage fra stenalderen.
Togvognen i Fløjstrup 2019.
Fløjstrup Beboerforening og Togvognen
Tilbage i 1970'erne og mange år frem var der tradition for, at der blev holdt sommerfest i Fløjstrup hvor såvel børn som voksne deltog i leg og boldspil om eftermiddagen og fællesspisning om aftenen.
Disse fester blev som regel afviklet i haven på Højvang, hvor der i den vestlige ende var anlagt en lille boldbane, og så satsede man ellers på godt vejr, men ofte blev der stillet et par pavilloner op, det kunne jo til tider blive lidt sent inden festen sluttede. På et tidspunkt fik man af den daværende ejer Lily Christiansen tilbudt at låne matr. nr. 4AE, en grund på 1.100 kvadratmeter, som ligger oppe under skoven i byens udkant. Hun havde grunden i en del år og der var et lille sommerhus på den, men hun brugte det ikke mere og mente beboerne i Fløjstrup kunne få glæde af stedet.
I 1997 blev Fløjstrup Beboerforening så stiftet og kom godt fra start da Sønderhald Kommune i 1999 havde stiftet en pulje, hvis formål var landsbyforskønnelse, og derfra blev der bevilget 10.000 kr. til "markering af bygrænse og renovering af fælleshus og fællesareal". Det faldt sammen med at ejeren nu gerne ville sælge grunden, så man fik hurtigt skaffet de 6.000 kr. som den kostede, og overtog den herefter den 10. december 1999.
Beboerforeningen havde i mellemtiden købt en udrangeret D.S.B. togvogn for 1.500 kr. Den stod i Ørsted Enge som klubhus for motorcross klubben, og det viste sig at være noget af en udfordring at få den flyttet, da den var 22 m lang og temmelig tung. Den blev skåret over i to halvdele, så hver halvdel kunne stå på en lastbilsættevogn, og med velvilje fra vognmand Ødum, Randers, blev den fragtet til Fløjstrup, hvor de to halvdele blev "genforenet" og svejst sammen igen.
Foreningen havde mange planer, men ingen penge, men da foreningen nu selv ejede arealet, var det muligt at søge midler fra en pulje, som Sønderhald kommune havde oprettet med henblik på at støtte forsamlingshusene i kommunen. I efteråret 2001 blev der indsendt en ansøgning til Børne- og Kultur-udvalget, som bevilligede 12.500 kr. idet man mente "at den der togvogn godt kunne betegnes som forsamlingshus", som den daværende formand for udvalget udtrykte sig. Det gjorde det muligt at få indlagt el i vognen, og der var i forvejen vand på grunden samt sivebrønd, så der blev også lavet toilet, et lille køkken, loftet blev isoleret og der blev sat listeloft op.
Det rakte pengene jo ikke til, derfor blev der lavet en lille kassekredit i Sparekassen Kronjylland til dækning af de resterende udgifter, og efterfølgende bevilligede Øster-Vester Alling Sparekasses Fond 5.000 kr. til inventar.
På udearealet blev der lavet en lille legeplads, en bålplads og en stor muret grill. Det gav noget mere aktivitet i Beboerforeningen, og i referatet fra generalforsamlingen i 2004 kan læses, at der havde været fastelavnsfest, Skt. Hans fest, sommerfest, høstfest og julefrokost, ligesom vognen havde været udlejet 6 gange.
Når Sønderhald Kommunes børnehaver var på udflugt i Fløjstrup Bakker havde de "base" ved togvognen.
Det største arrangement der har været afholdt var 5. juni 2000, hvor Doris og Jens Kruse, som begge var aktive harmonikamusikanter, havde et stort træf med deltagelse af adskillige harmonikagrupper fra nær og fjern.
Uddrag af Preben Hansen artikel om Fløjstrup i Sønderhald Egnsarkivs Årsskrift fra 2018.
Fløjstrup Skydebane set fra skydehuset i sydenden af banen.
Foto fra Drift- og Plejeplanen 2005-2019 for Fløjstrup Skydebane.
Skydebanen i Fløjstrup
I den sydlige udkant af Fløjstrup Bakker ligger der en gammel 200 meter lang riffelskydebane.
Det fremgår af gamle dokumenter, at skydebanen var etableret af Øster-Alling Skyttelaug.
Den er formodentlig etableret lige efter 2. verdenskrig og da hjemmeværnet blev oprettet i 1949, begyndte det lokale hjemmeværnskompagni at benytte den. I 1953 blev skydebanen formeldt overdraget til Forsvarsministeriet.
Der var stor forståelse for disse aktiviteter, da stort set alle Hjemmeværnfolkene var bosiddende i lokalområdet, men i løbet af 1980'erne fik Forsvaret lukket mange små skydebaner på grund af støjgener og manglende sikkerhed. Banen i Fløjstrup blev taget i brug af andre militære enheder og der blev skudt næsten hver eneste dag og weekend.
Denne voldsomme forøgelse af støjen og trafikken til og fra banen medførte, at det ikke var muligt at færdes i den vestlige del af skoven, når der blev skudt, og det blev for meget for beboerne i området.
Da miljøgodkendelsen blev søgt fornyet i 1996, blev der lavet en protestskrivelse med 84 underskrifter fra beboere i Vester Alling, Fløjstrup, Fløjstrup Kær, Moeskær og Virring, som blev sendt til Sønderhald Kommune, Miljøministeriet og til miljøordførerne i de politiske partier i Folketinget.
Den 20. januar 1997 blev der udstedt en miljøgodkendelse med enkelte ændringer m.h.t. støj og skydetider, men denne godkendelse klagede beboerne over til Miljøklagenævnet, hvor man endvidere påpegede den manglende sikkerhed mod vest, hvor banen var helt åben.
11. januar 2001 kom den endelige afgørelse fra det daværende Aarhus Amt, og det blev en løsning, som muliggjorde fortsat brug af skydebanen med færrest mulige gener for områdets beboere.
Arealet langs banens østlige side er et gammelt overdrev og er i regionplanen betegnet som "et område af særlig landskabelig interesse og af stor rekreativ værdi". Det er i dag bragt tilbage til sin oprindelige landskabsmæssige form, og er blevet indhegnet og bliver afgræsset om sommeren. Der er offentlig adgang gennem en låge for enden af Højtoften i Fløjstrup.
Uddrag af Preben Hansen artikel om Fløjstrup i Sønderhald Egnsarkivs Årsskrift fra 2018.
I 2005 udgav Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen samt Hjemmeværnet en omfattende Drift- og Plejeplan for perioden 2005 til 2019. Den kan læses her.
Klik på PDF-ikonet her til venstre!
Fløjstrup Skole 1737-1940
1737: Fløjstrups beboere bekoster selv en person til at lære børnene at læse
1791: Århus Stift bidrager til opretholdelse af skole i Fløjstrup
1800: I en indberetning til Sønderhald Herred angives det, at der er 20 børn i Fløjstrup Skole
1800: Den første skoleholderen, som nævnes ved navn er Søren Schmidt, der var 40 år i 1800
1819: Bymændene i Fløjstrup anker over at Amtskoledirektionen vil nedlægge skole i Fløjstrup.
1820: Fløjstrup Skole bliver nedlagt og børnene undervises i Vester Alling
1890: Der bygges en helt ny skole midtvejs mellem Fløjstrup og Moeskær
1897: Lærer Kristensen starter aftenskole for egnes unge på Fløjstrup Skole
1902: Alma Dyrholm ansættes til at undervise pigerne i håndgerning
1905: Det bliver forbudt at spytte på gulvet i klasselokalet. Spytbakkerne i klasselokalet skal benyttes
1908: Fløjstrup Skole udbygges med et gymnastikhus
1909: En nydannet gymnastikforening for unge fra Fløjstrup og Moeskær lejer gymnastikhuset
1909: Stor ballade i sognerådet om misligholdelse af skolestien fra Fløjstrup Kær
1912: Kristensen fratræder på grund af sygdom. Af 23 ansøgere vælges lærer Schjødt fra Langå som afløser
1915: Der bliver installeret elektrisk lys i skole til stor glæde for aftenskolen
1920: Der kommer elektrisk pumpe på den 48 alen dybe brønd på skolen
1924: Gymnastikhuset bliver udvidet og anvendes nu til bl.a. danseskole, foredrag, høstfester mm.
1924: Lærer Schjødt fratræder og afløses af lærer A. Ægidius (han fratræder 1929)
1929: Ansættes den 26-årige Hans Maj som lærer ved skolen
1931: De lokale folkedansere for tilladelse til at anvende Gymnastikhuset for 25 kr. årligt til rengøringen
1938: Rougsø-Sønderhald Herredes Landboforening er med til at forpurre forslaget om det 8. skoleår
1940: Lærer Hans Maj fratræder for at bliver lærer ved Vistoft Skole på Mols
1940: Fløjstrup Skole nedlægges og de kun 19 børn flyttes til skolerne i Hørning, Virring og Vester Alling
I artiklen herunder fortæller Aage Kirkegaard hele historien om Fløjstrup Skole:
Genforeningensstenen som forsvandt
På Jens Anker Ambirk's hjemmeside om genforeningsten i Danmark, kan man læse følgende om den forsvundne genforeningssten i Fløjstrup:
Gårdejer Peter Hansen, Fløjstrupkærvej 10 fik sin søn, Jens Peter Hansen til at rejse en mindesten, hvor der øverst var indhugget en stjerne, lykketegnet og derunder "1920". Stenen blev rejst i haven til Peter Hansens gård.
Peter Hansens barnebarn har berettet, at stenen stod i haven da ejendommen blev solgt, men i forbindelse med, at ejendommen blev renoveret forsvandt stenen, uden at ejerne i første omgang hæftede sig ved det.
Peter Hansens broder, Jens Hansen rejste også en genforeningssten på sin gård i Vester Alling Mark, Skovsmindevej 21. Denne genforeningssten er bevaret og intakt.
Fra Johs. Vejlagers Genforeningsmindesmærkernes Historie" kan følgende gengives:
På en lav, græsklædt jordhøj i Peter Hansens have i Fløjstrup Kær står en lille sten, amtets mindste, til minde om genforeningen. Det er gårdejerens ældste søn, der i sommeren 1920 var hjemme som rekonvalescent, som på faderens henstilling har rejst mindestenen og heri indhugget øverst en stjerne, lykketegnet, og derunder: 1920
Og på stenens kant står i monogram: J. P. H. F. K.: Jens Peter. Hansen, Fløjstrup Kær. På jordforhøjningen blev plantet en elm som genforeningstræ, hvis krone hvælvede sig over mindestenen.
15. juni 1920 afsløredes mindesmærket ved en lille, nærmest privat højtidelighed.
Rettelser eller tilføjelser til Fløjstrup Bymuseum
Har du rettelser eller tilføjelser til noget af indholdet på Fløjstrup Bymuseum, er du velkommen til at kontakte Sønderhald Egnsarkiv.
Udfyld nedenstående og vi vil svare snarest mulig.