Sønderhald Egnsarkiv
![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
---|---|---|---|---|---|
![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() |

Årsskriftet 2021 er udkommet!

Udgravningerne ved Stavnsager og Marius Saaby's virke som amatørarkæolog er to af emner i arkivets årsskrift for 2021.
Har du lyst til at læse Årsskriftet, kan det købes for 60 kr. Kontakt Sønderhald Egnsarkiv på tlf. 8648 3784
eller mail: sonderhaldegnsarkiv@gmail.com
Årsskrifterne som PDF'er

De er muligt at gå på opdagelse i egnsarkivet mange årsskrifter. Egnsarkivet har nemlig valgt at få alle årsskrifterne scannet og gjort dem tilgængelige på arkivet hjemmeside.
Det er en hel skattekiste af spændende artikler, som nu kan læses og printes fra arkivet hjemmeside.
Og får man lyst til at have et bestemt årsskrift i bogform, kan man stort set afhente alle årsskrifterne gratis på arkivet hver mandag fra kl. 15 til kl. 19 (dog ikke i dec. og juli).
Søg og find!

Kør selv tur!
Egnsarkivets fælles køretur den 17. maj blev desværre aflyst. Men vi opfordrer interesserede til at tage turen på egen hånd! Derfor deler vi nu programmet til den planlagte tur. Heri er de 12 genforeningssten beskrevet nøje og programmet indeholder rutebeskrivelse samt kort over stenenes nøjagtig placering.
Så hop på hvor du vil! - Tag hele turen i bil - eller tag turen i mindre bidder! Du finder programmet i en printvenlig version her:

Genforeningssten i Sønderhald Kommune
Øster Alling - Vester Alling Mark - Årslev - Hørning - Stampegaarden - Fløjstrup Kær
Kort over mindesmærkerne i Sønderhald
I anledning af 100-året for genforeningen bliver samtlige nuværende omkring 650 genforeningssten og mindesmærker fredet. Dette glæder også de nuværende fem mindesmærker i Sønderhald. En fredning betyder, at mindesmærkerne ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges.
Søge i Sønderhald Egnsarkivs
mere end 4000 billeder og dokumenter
på Arkiv.dk - Gå på opdagelse her:

Faner på arkivet
På arkivet er der samlet 13 forskellige faner som har tilhørt en række foreninger som indstillet deres virke eller som har fået nye faner.
I anledning af jubilæet viser vi en lille udstilling. Klik her.
Filmklip fra gymnastikstævne
i Floes Skov 1937
Gik du glip af generalforsamlingen og filmene fra Floes Skov onsdag den 20. marts i Fausing Forsamlingshus? Så fortvivl ikke. Her et lille uddrag af de 47 minuttes råfilm, som kan ses på Sønderhald Egnsarkiv hver mandag mellem kl. 15 og 20.
De gamle film fra idrætsstævner i Floes Skov, som er dukket frem i lyset, er blevet renset og digitaliseret i et samarbejde mellem Niels Bundgaard fra Rebild og Randers Stadsarkiv.

Sønderhald Egnsarkiv vil, som mange andre lokalarkiver, opfordre til at man skriver dagbog om hvordan nedlukningen på grund af coronavirusen opleves og hvordan den præger den enkeltes hverdag.
Vi oplever jo en helt ekstraordinær situation, som vi aldrig har oplevet før. Denne usædvanlige hverdag vil vi gerne bevare for eftertiden. Derfor håber vi, at mange efter at krisen er overstået, vil aflevere en kopi af dagbogen til Sønderhald Egnsarkiv.
Hvad enten man er pensionist, sendt hjem med eller uden løn, arbejder hjemmefra, modtager virtuel undervisning, oplever varemangel mm., vil Sønderhald Egnsarkiv meget gerne høre om dette.
Sønderhald Egnsarkiv har til opgave at indsamle og bevare fortællinger for eftertiden, og en sådan fortælling kan også være din eller jeres historie, om det at være hjemme uden den normale kontakt til andre mennesker.
Send os din dagbog fra nedlukningen på grund af coronavirusen til soenderhaldegnsarkiv@gmail.com eller kom og aflever den personligt i arkivets åbningstid, mandag fra kl. 15 til 19. (Men vent til vi åbner efter krisen)
Her er nogle stikord til hvad din dagbog kan indeholde:
-
Hvordan så din hverdag ud før Danmark blev ramt af Coronavirus?
-
Hvad har ændret sig for dig?
-
Hvordan ser din hverdag ud nu?
-
Hvad oplever du og hvad har du af overvejelser?
-
Hvad tænker du og føler i denne situation?
-
Passer du børn derhjemme, eller har du måske oplevet at naboer finder nye måder at hjælpe hinanden på?
Du kan være anonym, det bestemmer du selv. Du kan skrive om en enkelt dag eller flere, eller måske hele perioden.
Formålet er, at Sønderhald Egnsarkiv kan gemme historierne for fremtiden. Derfor er det vigtigt at skrive dem ned imens det sker, så du kan huske så meget som muligt. Måske bliver teksten brugt til noget i fremtiden, fx en bog eller en udstilling.
Veloverstået billedaften i Virring

Tirsdag den 30. maj 2017 havde arkivet inviteret til "Billed-indsamlings-aften" på Virring Produktions-skole. Det blev en rigtig god aften, hvor mange mødte frem med gamle billeder og dokumenter fra egnen. Billederne blev scannet, historierne fortalt og noteret ned, så vi på arkiveret har noget at arbejde videre med. Det blev til omkring 50 indscanninger. Endvidere modtog vi en del billeder, som arkivet må beholde og endnu flere til låns, som skal gennemgåes og scannes. Tak for den store interesse! Og en stor tak til Virring Produktionsskole for lån af lokaler.


Tidligere aktiviteter
Historien om Floes Teglværk
Floes Teglværk fik afgørende betydning for Uggelhuses, Allingåbros og Aunings udvikling. Men i dag er der ikke mange der ved hvor teglværket lå og endnu færre der ved hvornår teglværket startede og hvorfor det lukkede omkring 1920.
Her et link til hele historier om teglværket 60 års virke.
Da Landbrugsmuseet blev flyttet til Gl. Estrup
I 1969 blev det daværende Landbrugsmuseum flyttet fra Lyngby til Gl. Estrup. Her var opført nye bygninger og de nye udstillinger var klar til indvielse i 1972. Arkivet har flere billeder fra udvidelsen og modtagelsen af de mange maskiner HER
